En løbe-GPS måler via satelitter den distance, man løber, mens man løber. Man kan hele tiden følge med i, hvor langt man er kommet på løbeturen, og til sidst naturligvis se, hvor langt man har løbet i alt. Præcisionen er bedst i åbent terræn, da meget høje huse, mange træer og bakker kan snyde satelitterne lidt, ligesom de kan fange andre signaler undervejs, men generelt virker de godt og har højst en fejlmargin på 40 meter pr. kilometer. Den mest brugbare feature i GPS-teknikken er, at man via uret eller telefonen hele tiden kan følge med i, hvor hurtigt man løber pr. kilometer. Det giver en uanede muligheder for at styre sin løbetur, mens man er ude at træne. Man kan holde tempoet nede på de lange ture, så man ikke lader sig rive med i starten og går kold til sidst.
Hvis du bruger et program som endomondo eller Cardio trainer i din smartphone kan du også løbe mod dig selv og få at vide om du løber hurtigere eller langsomere end du gjorde sidste gang du løb den samme rute.